Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Bliv leder
  • Afdelinger
    • Mikro i Fribytterne Søgruppe (6-8 år)
    • Minier i Fribytterne Søgruppe (8-10 år)
    • Juniorer i Fribytterne Søgruppe (10-12 år)
    • Trop i Fribytterne Søgruppe (12-16 år)
  • Kalender
  • Gruppen
    • Om Fribytterne
    • Bestyrelsen og gruppeleder
    • Sikkerhedsreglement Fribytterne
    • Indmeldelse/Venteliste
    • Kontingent
    • Udmeldelse
    • Tak til ...
    • Uniform og udstyr
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
sand ved fribytterne
Sand omkring bådbroen
Fribytterne Søgruppe

Vi sander til

Problemerne med sand omkring vores bådbro og i sejlrenden er stadig ikke blevet løst. Vi opfordrer Københavns Kommune til at komme Fribytterne til undsætning.

Det er desværre ikke et nyt problem hos Fribytterne; siden svellerne langs den gamle oprindelige strand på indersiden af lagunen blev fjernet i 2017, har den kraftige havstrøm spist af sandet og flyttet det primært mod nord.

Der ligger det så nu i så store mængder, at vores flydebro nu permanent står skævt og med fare for at knække, men endnu værre er det, at bunden under vores bådbro og sejlrenden ud til Øresund er hævet med op mod en meter.

Det betyder, at en stor del af vores flåde - i sær de større skibe Liv og Lågsus, men også til tider de mindre Svendborgjoller - ikke kan gå på havet, da de går på grund allerede i havnen.

Da Amager Strandpark blev etableret for godt 25 år siden, blev der også etableret sejlrender ind i havneområdet mod nord, hvor Sundby Sejl, kajakklubben og Fribytterne blandt andet holder til.
Dybden på sejlrenden er officielt 2 meter - men det har den ikke været længe. Flere steder er den nede på 1 meter.

Som man kan se i dette svar, som Kasper Stisen fra SF fik på en henvendelse til kommunen om problemet i april 2026, så fralægger kommunen ansvaret for udfordringerne - læs det her.
Her fremgår det også, at man fra Amager Strandparks side havde forventninger om, at der skulle graves sand ud hvert 5.-10. år. Samtidig mangler strandparken sand andetsteds i området, hvorfor det er logisk at flytte det retur fra bådbroen og sejlrende, hvor det kun er til gene.

Vi er hos Fribytterne meget ærgerlige over den udmelding - og uenige i beslutningen. Vi er som frivillig spejdergruppe, hvor mere end 100 børn, unge og frivillige ledere har glæde og gavn af det maritime område, stærkt afhængige af, at der kommer finansiel støtte til større opgaver som denne.

Derfor håber vi, at der fra kommunal side vil blive lyttet til vores opråb om at der bliver kigget på sagen igen. Det er ikke kun Fribytterne, men alle brugerne i området, der vil få gavn af at den oprindelige havdybde genetableres.

For yderligere information kan vores formand Zakarias Maier kontaktes på formand@fribytterne.dk samt projektleder Lars Mathiasen på larsmathiasen.dk@gmail.com 

 

Film på YouTube
For at se indholdet skal du afgive dit samtykke til, at vi sætter markedsføringscookies fra Youtube, Facebook og Flickr.
Læs mere om vores brug af cookies og hvordan du trækker dit samtykke tilbage.
Tillad alle

Kontakt

Fribytterne Søgruppe
Amager Strandvej 45
2300 København S
Danmark

formand@fribytterne.dk

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo